En troværdig og erfaren kvindelig psykoterapi der tilbyder in nærværende samtaler og forløb for individuelle, par eller familier.

Om mig

Jeg er uddannet psykoterapeut og arbejder med mennesker, der oplever følelsesmæssige belastninger, livskriser eller indre uro.

Jeg møder dig med ro og nærvær og lægger vægt på at skabe et trygt og tydeligt rum, hvor det, der fylder, kan blive undersøgt uden skam eller pres. I terapien arbejder vi i dit tempo og med respekt for dine grænser.

Gennem flere år har jeg været gruppeleder i Skyggebørn, hvor jeg har arbejdet med børn og unge i sorg. Det har givet mig indgående erfaring med, hvordan tab, svigt og overvældende oplevelser påvirker både følelser, relationer og selvforståelse.

Jeg arbejder helhedsorienteret med fokus på sammenhængen mellem tanker, følelser og kropslige reaktioner. Når nervesystemet falder til ro, bliver det ofte lettere at forstå sig selv og skabe bevægelse der, hvor man sidder fast.

Privat bor jeg med min mand og vores fire børn i en sammenbragt familie.